FAQ

Formularer

 

Om auktionerne

Hvordan opretter jeg mig?

Klik på knappen "Opret en brugerkonto" og udfyld med dine oplysninger. Det er gratis at oprette sig som bruger. Glem ikke at læse Betingelserne for online auktioner. Du skal sætte et flueben for at vise, at du har læst og accepteret disse betingelser for at oprette en brugerkonto. Du skal være fyldt 18 år for at kunne byde.

Hvordan fungerer listevisningen?

Hver vare har en knap, som du kan klikke på for at lægge varen til din liste. Funktionen virker kun hvis du er logget på. Du finder din personlige liste i filtreringsfunktionen midt på forsiden.

 

Kan jeg se afsluttede auktioner?

Du kan se de varer, du selv har budt på under "Mit PS" og "Mine afsluttede auktioner". Du kan kun se de auktioner, du har budt på. Oplysningerne om hele auktionen forsvinder kort tid efter auktionen er forbi.

 

Kan jeg se mine fakturaer?

Ja, det kan du. Log dig på din PS konto og gå ind på "Mit PS". Der finder du et link til "Mine fakturaer", hvor du kan se alle dine fakturaer.

 

Min konto

Jeg har oprettet en konto, men har ikke fået en aktiveringsmail

Se først om mailen er havnet i din spammappe / uønsket post. Undertiden kan det ske, at kundens email server ikke kan lide mails fra PS auktion og putter dem i spammappen. Hvis det er sket, kan du indstille dit e-mail program til at acceptere mails fra PS.

 

Jeg har kontrolleret min spammappe, men fandt ingen mail

Det kan skyldes at din indbakke er fuld. Hvis det er tilfældet, har der ikke været plads til vor aktiveringsmail, som er blevet afvist af dit e-mail system. Slet gamle e-mails og tag kontakt med os for at få tilsendt et nyt.

Hvis din indbakke ikke er fuld, så er det sandsynligvis fordi der er en satvefejl, undskyld, stavefejl i din indtastning af e-mail adressen, som derfor ikke kommer frem til dig. I så fald skal din e-mail adresse rettes. Kontakt os, så hjælper vi dig med det. Det kan også være du har fået en ny email siden du oprettede din PS konto og måske ikke kigger i den ”gamle” email konto.

Det er også specielt vigtigt, at vi kan kommunikere med dig pr. email, når du deltager i auktioner. Vi bruger email kommunikation til at sende dig fakturaer, besked om dine bud med videre. Derfor skal din email konto fungere og du skal tjekke den for mails fra os og reagere, hvis du mod forventning ikke får mails.

Jeg har en firmakonto, men har ændret navn og CVR-nummer. Jeg vil gerne ændre mine oplysninger og fortsat benytte samme konto

Hvis virksomheden har skiftet navn, men har samme CVR-nummer, så er det ikke noget problem. Kontakt os på jens.lynderup@psauction.dk og oplys hvad du vil ændre til. Husk at oplyse dit kontonummer. Det finder du på "Mit PS" under "Mine stamdata". Vi tjekker det ved opslag på virk.dk eller på anden måde.

Hvis dit CVR-nummer (momsnummer) er ændret, så skal du oprette en ny konto.

 

Hvordan ændrer jeg oplysningerne i min profil?

Din e-mail adresse skal først kontrolleres inden du kan ændre noget. Send os derfor en mail fra din nye e-mail adresse og oplys hvilken adresse, du ønsker at skifte til. 

Efter login kan du gå til Min Konto (øverste højre hjørne), hvor du ser dine stamdata. Her kan du redigere oplysningerne og evt. skifte adgangskode. Det er specielt vigtigt, at du tjekker dine stamoplysninger før du begynder at byde, for hvis du køber noget, får du en faktura baseret på dine stamoplysninger. Ændringer i din faktura efter auktionen er slut er dyrt, besværligt og ikke altid muligt!

Inden du gemmer ændringerne, bliver du som en ekstra sikkerhed bedt om at indtaste din adgangskode igen.

 

Budgivning

Hvor meget skal jeg forhøje mine bud med?

Mellem 0 og 19999 kr. er mindste opbud 100 kr. Mellem 20000 og 99999 er mindste opbud 1000 kr. Mellem 100000 og 499999 er mindste opbud 2000 kr. Mellem 500000 og 999999 er mindste opbud 5000 kr. Fra en million og mere er mindste opbud 10000 kr. Opbud er et udtryk for det spring, der er mellem to tilladte budværdier. Det er normalt at opbuddet bliver større jo højere man kommer på budskalaen. Der kan ikke bydes "skæve" priser, dvs. priser med decimaler eller priser, som ligger mellem to tilladte budværdier. 

 

Kan jeg fortryde mit bud?

Du kan IKKE fortryde et afgivet bud. Alle bud er bindende. Dette gælder både for privatpersoner og firmaer. Det gælder også selvom du mener du har budt på en forkert vare eller tastet en forkert pris. Når du afgiver bud, så skal det altid bekræftes. Det er der, du skal være vågen. Du får mulighed for at tjekke at alt er i orden. Der kommer et vindue frem, som viser hvilken vare, det drejer sig om, og hvilken pris, du er ved at byde. Du kan så se hvad der bliver tillagt af salær og moms samt hvad fakturabeløbet bliver. Hvis alt er i orden og du klikker på "Bekræft", så sendes dit bud, og det kan ikke slettes. Hvis du opdager en fejl eller fortryder, så klikker du på knappen "Fortryd". Så kan du gå tilbage byde den korrekte pris eller den korrekte vare eller helt undlade at byde. Vi kan ikke hjælpe dig efter du har afgivet dit bud.

 

Hvad betyder mindstepris?

En vare kan være forsynet med mindstepris. Det højeste bud, som er afgivet, kontrolleres altid i forhold til mindsteprisen. Mindsteprisen bestemmes af sælgeren (som er den person eller virksomhed, som har sat varen til salg), og det er den laveste pris, som sælger vil acceptere for at sælge varen. Det er med andre ord udtryk for sælgerens instruktion til os om hvor han smertegrænse går med hensyn til pris.

 

Hvorfor oplyser I ikke hvad mindsteprisen er?

Der er ikke mange auktionsfirmaer, som oplyser hvad mindsteprisen er. Nogle bydere forstår ikke hvorfor, og bliver fornærmede over at de ikke kan se, hvad mindsteprisen er. 

Når PS auktion af en sælger får til opgave at sælge en vare bedst muligt, så vil både sælger og vi gerne sælge varen for mere end sælgers smertegrænse. Selvom PS auktion er ”mellemmand” i handelen, så repræsenterer vi primært sælger i processen. At købe på en auktion er ikke det samme som at købe i en forretning, hvor der står et prisskilt på varen. Det svarer mere til en slags forhandling, hvor sælger og køber snakker frem og tilbage indtil de måske enes om en pris. Sælger har sin mindstepris i tankerne, men vil ikke fortælle det til køber, for så vil køber bare sige den pris og ikke højere. Det er en del af det psykologiske spil, som også finder sted i auktionsprocessen. Hos PS har vi ydet den ekstra service i forhold til mange andre auktionsfirmaer, at vi oplyser en anslået markedspris, men det er ikke det samme som en mindstepris.

 

Er buddet bindende selvom mindsteprisen ikke er opnået?

Buddet er altid bindende uanset om mindsteprisen er opnået eller ej.

Det betyder, at også underbud er bindende.

Selvom varen måske ikke opnår bud på auktionen, har sælger mulighed for efterfølgende, eller mens auktionen kører, at acceptere et lavere bud, end han oprindelig har sat som mindstepris.

Det kan også ske det, at vi ikke kan få kontakt med  køber efter auktionen eller at køber misligholder. Det resulterer bl.a. i at den pågældende ikke fremover kan benytte PS auktion, men vi skal jo stadig have solgt varen, og derfor henvender vi os i den situation til underbyder, hvis bud er bindende også efter auktionen er slut, og søger at gennemføre handelen - forudsat at underbuddet er over mindsteprisen eller sælger accepterer et bud, som er lavere end den oprindelige mindstepris. Derfor kan det meget vel ske, at der gennemføres en handel på et underbud i løbet af 3 hverdage efter auktionen er slut. Underbyderne skal derfor ikke disponere til anden side inden der er gået 3 dage. Det betyder også, at hvis underbyder har købt andre varer på auktionen, så kan det normalt nås at udstede faktura og betale denne inden udleveringsdagen, således at køber kan få alt med sig på samme transport.

 

Hvordan ved jeg om mindsteprisen er opnået?

Når mindsteprisen er opnået, kan dette ses under varebeskrivelsen. Buddet ændrer farve fra sort til grøn, teksten skifter til at fortælle, at mindsteprisen er opnået og et lille symbol viser, at mindsteprisen er opnået. For at en vare er solgt, kræver det at man er højestbydende og at mindsteprisen er opnået.

 

Hvad sker der, hvis mindsteprisen er opnået?

Hvis mindsteprisen er opnået, når auktionen er slut, så har byderen med det højeste bud vundet auktionen. En faktura fremsendes til vinderens e-mail adresse og kan desuden hentes fra "Min konto" efter login.

 

Hvad sker der efter auktionen, hvis mindsteprisen ikke er opnået?

Hvis auktionen slutter uden mindsteprisen er opnået, kan der ske en af tre ting:

  1. Sælgeren godkender dit bud (selvom den oprindelige mindstepris ikke er opnået), og vi sender en faktura til dig inden for tre (3) hverdage uden at kontakte dig i mellemtiden. Fakturaen fremsendes til den e-mail adresse, du har oplyst i din brugerregistrering og kan desuden hentes under "Mit PS" efter login.

  2. Sælgeren ønsker at forhandle med dig: en sagsbehandler fra PS Auction ringer til dig for at forhandle prisen inden for tre (3) hverdage efter auktionen er slut. Hvis forhandlingerne ikke ender med en aftale, kan andre budgivere efter tur lægge et bud.

  3. Sælgeren godkender IKKE dit bud. PS Auction har derefter ikke flere muligheder for at formidle salget af varen på den aktuelle auktion. Hvis du ikke bliver kontaktet inden for tre (3) hverdage, så ved du at sælger ikke har accepteret at sælge til din pris.

 

Hvad betyder markedsværdi?

En vurderet markedsværdi for hver vare kan ses i varebeskrivelsen. Markedsværdien er blot en gæt på hvad varen kan være værd og skal ikke opfattes som en vejledning i budgivningen. Budgivere opfordres til at byde efter egen opfattelse af varens værdi.

 

Hvad betyder reparationsvare?

En reparationsvare (også kaldet reservedelsvare / stand ukendt) er en vare, som har brug for reparation. Det kan skyldes at den ikke fungerer; ikke fungerer som den skal eller at visse funktioner ikke længere fungerer eller der er dele, som mangler eller er beskadiget. PS er ikke ansvarlig for fejl ved varen også i det tilfælde, hvor Auktionsgenstanden har mere omfattende eller andre fejl end oplyst i varebeskrivelsen. Reklamationer over en reparationsvare tages ikke til følge.

 

Hvad betyder det, at en maskine er en reservedelsmaskine?

Reservedelsmaskiner hører til i kategorien "reparationsvare". Disse maskiner er tænkt som anvendelse til reservedele og dermed fungerer de normalt ikke og kan være i forskellig stand. Vi anbefaler stærkt budgiveren at komme til eftersynet og kontrollere, at den opfylder de forventninger, budgiveren har til varen.

 

Jeg har vundet en auktion, men har ikke fået en faktura

Sædvanligvis udsendes fakturaer automatisk af auktionssystemet inden for tre timer efter en auktion er afsluttet. I visse tilfælde kan der gå lidt længere tid. Den mest almindelige grund til at man ikke har fået en faktura, er at modtagerens indbakke er fuld eller at den angive e-mail ikke længere fungerer. Hvis din indbakke er fuld, skal du slette nogle gamle mails. Hvis din e-mail adresse ikke virker, skal du have en ny. Det gør du ved at kontakte os.

Du får ikke en faktura, selvom du er højestbydende, hvis dit bud er lavere end mindsteprisen, medmindre sælger efterfølgende vælger at acceptere dit bud eller der er truffet en aftale efter forhandling.

Alle fakturaer kan hentes på "Min konto" efter login.

 

Eksport

 

Hvorfor skal jeg betale moms, hvis mit firma er registreret i et andet land?

Købere uden for salgslandet får faktura med salgslandets moms som depositum. Momsen skal betales til PS Onlineauktioner og refunderes efterfølgende til køber, når en eksportdeklaration, fragtbrev eller andet dokument beviser, at varen har forladt salgslandet er kommet frem til PS. For at kunne refundere momsen skal alle eksportdokumenter være PS i hænde senest fjorten (14) dage efter fakturadato. Køber skal desuden indsende fuldstændige oplysninger om IBAN konto, BIC/SWIFT kode samt bankens navn og adresse. Søger du momsen retur bedes du benytte denne formular.

PS bestiller ikke transport og hjælper ikke med toldbehandlingen. Køber skal bestille hele transporten og påtage sig alle omkostninger i forbindelse med transport og eksport.

 

Køb

Tillægges der afgifter på det vindende bud?

Der tillægges salær til det vindende bud samt moms på det vindende bud medmindre andet udtrykkeligt oplyses.

 

Hvorfor tillægges der salær til varens pris?

Salæret er en branchebestemt måde at betale auktionsvirksomheden på.

Salæret skal dække de omkostninger, auktionsvirksomheden har for at sælge varen. Det omfatter bl.a. dokumentation, vurdering, håndtering, administration, annoncering, fortjeneste med videre. Det går også til dække udvikling og drift af auktionssystemet, hosting med videre.

 

Hvordan betaler man?

Hvis du er højeste budgiver og dit bud er godkendt, når auktionen er slut, fremsendes en faktura til din e-mail konto. Kvittering får du fra din bank. Du kan også under Min konto se om vi har registreret din indbetaling.

 

Kan jeg omfakturere min faktura til en anden køber?

Det kan du måske, men vi opfordrer altid budgivere til at afgive bud med de brugeroplysninger, som skal stå på fakturaen eller byder fra den brugerkonto, som skal have fakturaen. For at lave fakturaen om, skal vi have en underskrevet fuldmagt fra fakturamodtageren. Fuldmagten finder du her. Omfaktureringen debiteres med 300 DKK ekskl. moms per faktura. Dette beløb skal være PS i hænde inden omfakturering kan ske. Omfakturering skal ske senest to (2) dage efter den oprindelige faktura er dannet. Vi omfakturerer ikke betalte fakturaer. Vi omfakturerer heller ikke fakturaer fra firmaer til privatpersoner.

Bemærk, at hvis personen / firmaet, som fakturaen skal omfaktureres til, ikke har oprettet en konto, så skal dette ske inden omfaktureringen.

Du bedes benytte denne formular, hvis du ønsker at anmode om omfakturerering.

Efter afsluttet auktion

Hvornår skal jeg hente de varer, jeg har købt?

Købte varer skal hentes på det tidspunkt og det sted, som er oplyst under varebeskrivelsen og på fakturaen. Tid og sted for afhentning som oplyst på fakturaen, er normalt det eneste mulige afhentningstidspunkt.

 

Skal jeg medbringe noget til udleveringen?

Til udleveringen bedes du medtage en udskrift af din faktura og betalingskvittering fra banken. Hvis du sender en fragtfører, som skal hente dine varer, skal du give fragtføreren en fakturakopi og en kopi af din betalingskvittering. Du skal desuden medbringe værktøj, emballage og eventuelle hjælpere, som kan bære varen ud.

 

Kan man få tilsendt købte varer?

De varer, som befinder sig på PS Onlineauktions lager i Svenljunga, Göteborg, Vallentuna, Malmö og Skellefteå kan man normalt få tilsendt, hvis man bor i Sverige. For varer fra andre steder kan du kontakte en ansvarlig sagsbehandler for hver vare.

I Danmark og Sverige er der i visse tilfælde mulighed for at bestille fragt af varer købt i Danmark, når det drejer sig om pakketransport og pallegods. Information og priser for fragthjælp finder du under rubrikken "Fragt & Eksport".

Er der købt andre typer varer er der nævnt en række 3.-parts serviceudbydere, som man kan tage kontakt til og måske træffe aftale med.

 

Jeg kom til udleveringen, men kunne ikke få udleveret den vare, jeg har købt. Får jeg nogen erstatning for min tid?

PS erstatter rejseomkostninger med max. 400 DKK i de tilfælde, hvor vi er ansvarlige. Vi erstatter derimod ikke den medgåede tid, f.eks. hvis man har taget fri fra arbejde for at tage til en udlevering.

 

Fejl på købt vare

Hvordan fungerer fortrydelsesretten?

Har du købt som privatperson kan du benytte dig af fortrydelsesretten, hvis du af en eller anden årsag ikke vil have din vare. Dette kan du gøre ved at udfylde og sende os en fortrydelsesformular senest 14 dage efter købet. Hvis du som privatperson ønsker at fortryde, bedes du benytte denne fortrydelsesesformular.

Hvis du har købt fra en firmakonto har du ikke fortrydelsesret.

 

Hvad gør jeg hvis jeg har modtaget en beskadiget vare, som jeg har bestilt fra PS Onlineauktioner?

Se mere om beskadiget vare her.

 

Hvordan fungerer reklamationer?

Læs mere om reklamationer.

 

Har du andre spørgsmål?

Kontakt kundeservice på telefon +46 325618290 i Sverige og +45 93 60 07 66 i Danmark

Vi har åbent på hverdage mellem kl. 08:00 og 17:00. I Sverige er der middagslukket mellem 12:00 og 13:00 (dog ikke om torsdagen).

 

Tilbage   Fortsæt